Global Navigation

Tjen Penge Paa Nettet . dk

Sub-Navigation

Content

Tjen penge på Google

 

Google er verdens største søgemaskine. Google indekserer mere end én milliard sider på internettet, men Google er meget mere end en søgemaskine, Google er også et værktøj du kan bruge til at tjene penge på nettet og promovere dit website. Google har 2 former for reklame-mekanismer, som du er nødt til at blive blive fortrolig med, hvis du vil have succes med at score kassen online. Disse er:

  • Google AdWords
  • Google AdSense

Google AdWords

Google AdWords er noget du kan bruge til at sætte reklamer på Googles søgeresultater. Har du lagt mærke til at når du søger på Google, så er det ofte, at der dukker reklamer op i toppen og i hørre side af skærmen. Ved dem står der "sponsorerede links". Disse reklamer dukker op fordi nogle firmaer har betalt for såkaldte keywords. Når der så søges på disse keywords på Google dukker reklamen frem. Et firma der sælger både og bådudstyr kunne feks. vælge at byde på keywordsene "bådudstyr", "både", "billige både", "tilbud på både" osv. Hver gang der så bliver søgt op disse ord på Google dukker firmaets reklame frem. Dette er smart nej RIGTIG smart .. fordi reklamen på den måde kun bliver vist for folk, som i forvejen er interesseret. Chancen får at man kunne finde på at handle bådudstyr er stor, hvis man har søgt efter netop ordet "bådudstyr" på Google.

Hvad koster det så at reklamere vha. Google AdWords? Det fungerer på den måde, at man kun betaler for de gange, der bliver klikket på reklamen. Så selvom reklamen eksempelvis bliver vist 1000 gange, er det altså kun de gange, der rent faktisk bliver klikket på den, at det koster annoncøren.

Hvad koster et klik så? Det kommer an på hvor meget man har budt på det keyword, der udløste reklamen. Alt efter hvor populært et søgeord er så varierer prisen per click (eller PPC). Keywords som: "cheap prices", "best offer" osv. er dyre at byde på, fordi der er så mange andre, der har budt på dem i forvejen. Jo mere man har betalt for et keyword, jo højere oppe på listen vil reklamen fremtræde.

Du kan læse meget mere om hvordan du kommer i gang med Google AdWords på Google's egen side

Google AdSense

Google AdSense er en slags automatiseret og intelligent affiliate-program styret af Google. Det tillader dig at placere reklamer fra Google på din egen hjemmeside. Disse reklamer er ofte, men ikke nødvendigvis, tekstreklamer. Du har formentligt allerede stiftet bekendtskab med Google AdSense reklamer måske uden at tænke over det. Der vil typisk stå "Ads by Goooooogle" eller noget i den stil ovenover eller andetsteds tæt ved reklamen. På denne måde er man ikke er i tvivl om, at de bliver vist igennem Google. Google AdSense reklamer er typisk realtivt diskrete (i hvert fald tekstlinksene), og det er rart, fordi de derfor ikke forstyrrer den besøgende på siden for meget. Det der skille Google AdSense ud fra almindelige affiliate-programmer er at man ikke skal ind og vælge enkelte firmaer man gerne vil samarbejde med. Google styrer det hele for dig. Samtidigt sørger Google for, at de reklamer, der bliver vist på din side, er relaterede til de emner, din side beskæftiger sig med. Så ligesom med AdWords, sørger Google altså for at reklamerne kunne rammer dem, der er i forvejen er interesseret i emnet eller ligenende emner. Man er simpelthen nødt til at tage hatten af for Google og deres idéer!

Google AdSense kører på flere forskellige sprog, så det er gansk muligt f.eks. at få danske reklamer igennem AdWords. En anden mulighed er at man placere en Google søgeboks på ens website. Hvis en besøgende så søger i den vil der dukke en række søgeresultater og en række reklamer op. Jeg ville meget gerne have vist et eksempel på Google AdSense her på siden, men det kan desværre ikke lade sig gøre. For at få lov til at placere AdSense-reklamer på ens website, skal man først godkendes af Google. Denne side var åbenbart ikke sober nok til at blive godkendt i AdSense-programmet, og det skyldes at jeg linker til sider, hvor man kan tjene penge på mail og surf. Men det lader jeg mig nu ikke slå ud af!

 

Der er flere måder du kan tjene penge på Google AdWords, lad os kigge på et par forskellige scenarier.

Du har et website, hvor du sælger et produkt eller en tjeneste.

I dette tilfælde handler det om at trække så mange besøgende til din side som muligt, som forhåbentligt køber dit produkt. Men hvad gør man helt konkret?

1:

Lav en liste over keywords som er relaterede til dit website.

2:

Tilmeld dig Google AdWords på adwords.google.dk hvis ikke du er tilmeldt allerede. Hvis du har købt et webhotel ved One , har du en rabatkupon som du kan bruge til Google AdWords.

3:

Lav en reklame for dit website. Dette gøres inde i selve Google Adwords værktøjet. Et Godt tip, er at prøve at bruge nogle af de keywords du har valgt i selve reklamen. Så hvis du har budt på keywordet "bådudstyr", er det en god idé at bruge dette ord i din reklame. F.eks. "Stort udvalg af bådudstyr"

4:

Fortæl Google Adwords hvilke keywords du vil byde på, og hvor meget du maksimalt vil betale for et klik. Husk som jeg nævnte tidligere at man KUN betaler noget, når der bliver klikket på reklamen og ikke når reklamen bliver vist. Herefter får man en liste over de keywords, man har valgt, og man kan se hvor meget et klik kommer til at koste for de enkelte keywords. Jeg anbefaler, at man starter forsigtig ud og ikke byder for meget i starten. Få lidt fornemmelse med systemet, og så kan du altid byde mere, når du får lidt mere erfaring og lærer, hvad der virker. Det skulle jo helst være sådan at fortjenesten på det du sælger på dit website er højere end det du har betalt for at reklamere med Google AdWords. Men hvad nu, hvis der er rigtig mange der klikker på din reklame?.. Kan omkostningerne ikke løbe løbsk? Heldigvis kan man i Google AdWords sætte en grænse på hvor mange penge man vil bruge om dagen. Du kan f.eks. sige, at du vil maksimalt vil bruge 50,- om dagen. Hvis dette beløb bliver nået, vil reklamen ikke blive vist mere den dag, og du kan holde dit budget.

5:

Nu er kampagnen klar til at blive sat i gang. Når den er startet bør du holde godt øje med den i starten. Google AdWords giver dig en masse fin statistik, der fortæller dig en masse ting. Du kan eksempelvis se hvor mange gange din reklame er blevet vist, hvor mange der har klikket på den, hvor godt de enkelte keywords performer osv.

6:

Din Google AdWords kampagne lokker besøgende til dit website, og dit salg forøges.

Du har et website med et spændende tema, og du har reklamer på siden gennem et affiliate-program.

Ja, det er sådan set samme procedure som ovenstående. Her er din motivation bare at få besøgende til dit website, så de klikker på reklamerne på dit website. Når du vælger keywords, skal du selvfølgelig vælge ord som relaterer sig til temaet på din egen side. Her satser man så på, at det man tjener ind gennem affiliate-programmet overstiger omkostningerne til Google AdWords. (I tvivl om hvad et affiliate-program er? Se vores affiliate-sektion)

 

For at komme i gang med at tjene penge på Google AdSense, kræver det, ar du har et website. Derudover kræver det, at dit website ikke indeholder bestemte elementer. Man kan f.eks. ikke få AdSense-reklamer på sin side, hvis den indeholder poronografisk eller andet stødende materiale. Denne side blev som sagt heller ikke optaget i AdSense-programmet pga. linkning til sider, hvor man kan tjene penge på mail og surf. Så din side skal altså være nogenlunde "familievenlig", hvis du skal gøre dig håb om at komme med. Google kan også finde på at afvise din side uden nogen bestemt grund. Et godt tip når du ansøger om at få AdSense på din side, er at vente med at ansøge til siden er nogenlunde færdig. Det er også en god idé at vente indtil du har et vist antal besøgende på din side. Så for at opsummere - jo mere færdig, pæn og stueren din side er, jo bedre chancer har du for at blive godkendt til AdSense. Du kan læse mere om, hvad der kræves af dit website her.

Når du har sikret dig, at dit website overholder disse regler, er det sådan set bare at sende en ansøgning afsted. Det kan du gøre her. Hvis du bliver godkendt har du nu mulighed for at placere AdSense-reklamer på dit website. Det er ikke særlig svært, og man bliver guidet godt igennem når man har logget sig ind på adsense.google.dk. En god ting ved AdSense-reklamerne er, at man selv kan designe layoutet på reklamerne, så de passer ind i layoutet på dit eget website.

Det er alt sammen meget fint, men hvordan tjener man penge på det? Du bliver betalt alt efter hvor meget der bliver klikket på de AdSense-reklamer, du har på dit website. Ved almindelige affiliate-programmer er det ofte et krav, at den besøgende både klikker på reklamen og køber noget, men med AdSense er det altså nok, at der bare bliver klikket på reklamen. Hvor meget man bliver betalt per click kommer helt an på hvor meget annoncøren har betalt for de keywords, der gør at reklamen er blevet vist. Husk at Google selv finder ud af at placere relevante reklamer på dit website, dvs. sider med lignende indhold.

En lille advarsel. Det er vigtigt, at du ikke bliver fristet til at klikke på dine egne reklamer. Det er endnu et af kravene man skal overholde for at kunne have AdSense på sin side. Hvis Google finder ud af, at man snyder bliver man smidt ud af programmet, og så er det slut med AdSense.

Sidebar

Footer